Kroniske lidelser og årskontrol
Har du en kendt kronisk lidelse eller tilstand, som ikke følges på et hospitalsambulatorium eller hos en anden speciallæge, eller får du fast medicin, fx p-piller, bør du tale med os om planlægning af årskontrol.
Til en årskontrol vil vi oftest først tage blodprøver og evt. hjertediagram og herefter aftales tid hvor vi sammen med dig gennemgå din medicin, så vi sikrer os, at du vedvarende får den rette behandling.
Man kan godt have flere kroniske lidelser eller tilstande, der kræver behandling eller kontroller. I disse tilfælde kan vi vurdere, at det er en fordel at se dig af flere omgange for at sikre, at den enkelte tilstand får rette opmærksomhed og behandling.
Nogle lidelser kræver i øvrigt, at man ses hyppigere end en gang om året. Andre, at man ikke behøver at blive set hvert år.
Her kan du se eksempler på kroniske lidelser, som du bør have årskontrol for. Dette er blot eksempler- så kontakt os til en individuel vurdering, hvis du får fast medicin eller har en tilstand eller lidelse, som du ikke kontrolleres for.
- Hjerne (fx migræne, kronisk hovedpine)
- Hjerte (fx forhøjet blodtryk, hjerteinsufficiens, forhøjet kolesterol)
- Lunger (fx astma, KOL, høfeber)
- Mavetarmsystemet (fx inflammatorisk tarmlidelse)
- Urinvejssystemet (fx prostataforstørrelse, vandladningsgener hos mænd)
- Gynækologiske system (fx kontrol af p-piller)
- Hormonsygdomme (fx diabetes og stofskiftelidelse)
- Hud (fx psoriasis)
- Gigtlidelser og knoglelidelser (fx polymyalgia reumatika og osteoporose)
- Psykiske /psykiatriske lidelser (fx kronisk depression, ADHD, angstlidelse)
- Alkoholoverbrug eller kronisk forbrug af vanedannende medicin